FOTOGRAFIETS MYTOLOGI

Kursusbeskrivelse
4. - 10. september 2010
– fra hulkamera til pixel
Kurset henvender sig til alle med interesse for og lyst til at fotografere. Begyndere som øvede – alle er velkomne.
Gennem oplæg, foredrag, ture og en masse fotografering finder vi fotografiets sjæl, og støder på forskellige teknikker, der har fascineret visuelt tænkende mennesker.
Fra fremstilling af pineholekamera over forståelse for lysets tegning, til materialeeksperimenter, perceptionsteorier, digital bearbejdning og billedanalyse kommer vi frem til en oplevelse af fotografiets muligheder.
Det er ikke produktet, men processen vi koncentrerer os om - og dog får du en række fotografiske værker med hjem til væggen.
Du vil blive præsenteret for genrerne – portræt, landskab, reportage og kunst.
Ovenstående går hånd i hånd med billedredigering og fælles gennemgang.
Medbring eget kamera, papkasse i størrelsen »6 flasker vin«
og lysten til at være nysgerrig.
Obligatorisk materialepris på 350 kr.
Aftenerne bruges på at arbejde selvstændigt, høre foredrag, en tur til havet, fest, synge Højskolesange eller bare hygge med aftenkaffen.
Vi skal bl.a. høre foredrag af Gunner Byskov. »Fotografiets frisættelse af maleriet«. Underviser på Medieskolen på fotografuddannelsen.
Underviser er Tommy Wølk: Fagfotograf, grafiker på kunstakademiet, selvstændig reklamefotograf, lektor i æstetiske læreprocesser, underviser på seminarier og højskoler.
Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Tommy Wølk og Jens Bredholt (kursusleder)
Kurset er samtidig med »Tegn« og »Højskoleliv – det hele på en uge!«
