LINEDANCE & GOSPEL





Kursusbeskrivelse - fortsat

Tirsdag eftermiddag og hele onsdag:
Niels B. Poulsen kommer og laver workshops skiftevis for de let øvede og øvede dansere. Det handler om danseteknik, trin- og musikforståelse: Vi har fokus på at få indsigt i den musik, vi anvender til linedance. Hvordan påvirker den vores dansetrin? At lære grundlæggende danseteknik, så du bliver en dygtigere danser. Alle workshops tager udgangspunkt i allerede lærte danse. Niels kommer rundt på alle workshops.

Gospel (Lydiah Wairimu Njoroge):
Hver eftermiddag er der gospelworkshop. At synge gospel er som at få livet tilbage igen, det giver energi og livsglæde. Gospel er for alle, uanset om man har sunget før eller ej. Hver eftermiddag bliver det muligt at lære gospeltraditionen at kende, en musiktradition, der har påvirket den moderne musik umådeligt meget.

Undervisere:
Niels B. Poulsen: Verdensmester i linedance, har lavet mange populære dansekoreografier og uddanner linedanceinstruktører.

Jannie Tofte Andersen: Linedancer og danseinstruktør med stor undervisningserfaring.

Marie Sørensen: Uddannet linedanceinstruktør og lever af at undervise i linedance. Hun har bl.a. fået undervisning af den danske verdensmester Niels B. Poulsen.

Dorthe Nymand Hansen: Linedancer og danseinstruktør med stor undervisningserfaring.

Lone Damm: Linedanceinstruktør og tager sig af begynderholdet.

Lydiah Wairimu Njoroge: Professionel sanger, har læst musik på konservatoriet i Nairobi. Hun er kendt som en meget inspirerende gospellærer og fortolker. Lydiah har været i Danmark siden 1997 og er leder af forskellige gospelkor i Jylland.

Nikolai Banke: Musiker, højskolelærer og kursusleder.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Marie Sørensen, Lydiah Njoroge, Jannie Tofte Andersen, Dorthe Nymand Hansen, Niels B. Poulsen, Lone Damm & Nikolai Banke


Vestjyllands Højskole
Skraldhedevej 8 • 6950 Ringkøbing
Tlf. 9675 3777 • Fax 9675 3788
Mail kontor@vestjyllandshojskole.dk