MODERN DANCE





Kursusbeskrivelse

24. - 30. juli 2010

- You can change your life in a dance class!

Sidder du med en danser gemt i maven, og er du nysgerrig på de muligheder dansen gemmer i sig?

På kurset arbejder vi med professionelle danseteknikker. Vi tager fat i grundelementerne og finder derigennem kreativiteten, der lukker op for kroppens mange muligheder. I løbet af ugen afprøver vi forskellige genrer inden for Modern Dance så som: Improvisation, contact improvisation, floor teknik, yoga og fede dansekombinationer.

Vi lægger hverdagens stress på »hattehylden«, og genfinder i stedet glæden i dansen, accept af nuet, kontrollen over kroppen, balancen, styrken, kraften, smidigheden og centraliseringen -- og hvem ved - måske nye veje til et sundere liv!!

Kurset er for alle - begyndere som let øvede. Modern dance kræver ingen tidligere danseforudsætninger, men et åbent sind og villighed til at åbne op for kreativiteten.

Ugens forløb:
Hver morgen startes med gyrokinesis. Gyrokinesis komplimenterer dansen, den giver dig yderligere ro, styrke og smidighed, så der er grobund for en succesfuld danseoplevelse.

Workshops med Helene Lydom Brøndsted: Her bliver der lagt op til et skønt mix af moderne, jazz og floor teknik. Krydret med fysiske, feminine og eksplosive bevægelser.
Her bliver du vild med dans ...dans ...DANS!

Workshops med Kamilla Hartmann: Her kommer vi hovedsagligt til at arbejde med improvisation samt contact improvisation. Vi veksler mellem fokus på os selv og de ydre rammer. »Finding new corners of the movement«.


Vestjyllands Højskole
Skraldhedevej 8 • 6950 Ringkøbing
Tlf. 9675 3777 • Fax 9675 3788
Mail kontor@vestjyllandshojskole.dk